Anne

Anne

Aut Osteopat M.Sc & Aut Fysioterapeut

Anne Møller er uddannet fysioterapeut fra 2012 og har en Master i Osteopati fra 2021. Hun har en solid baggrund fra eliteidrætten og er kendt fra atletikverdenen, hvor hun i 10 år repræsenterede det danske landshold og markerede sig som Danmarks førende 100 meter hækkeløber.

Hun har omfattende erfaring som behandler på højt niveau og har blandt andet arbejdet som landsholdsbehandler for både Atletikforbundet og Flag Football Forbundet. Derudover har hun haft ansvaret for træning og behandling af Sundby Boldklubs damehold i 1. division.

I dag er Anne koordinerende behandler i Dansk Atletik Forbund og osteopat til internationale mesterskaber, foruden at være tilknyttet som behandler for elitesatsningen i Sparta. Hun har desuden deltaget som behandler ved de seneste Olympiske Lege for de danske atletikudøvere.
 
Anne er en dedikeret sportsentusiast med stor passion for blandt andet cykling, kitesurfing og skiløb. I sit arbejde hjælper hun patienter med at komme effektivt og sikkert tilbage fra skader, så de hurtigst muligt kan vende tilbage til den idræt og hverdag, de holder af – med udgangspunkt i den osteopatiske helhedstænkning.

Mit CV

Anne Møller er autoriseret osteopat (M.Sc. Osteopathy) og fysioterapeut med mange års erfaring inden for behandling af både eliteatleter og motionister. Hendes arbejde er kendetegnet ved en helhedsorienteret, osteopatisk tilgang med fokus på sammenhængen mellem krop, bevægelse og belastning – særligt i relation til sportsskader og præstationsoptimering.
 
Klinisk og professionel erfaring
2023 – nu
Osteopat, Dansk Atletik Forbund
Osteopatisk behandling af danske eliteatleter, herunder tværfagligt samarbejde med bla. læge og trænere samt behandling i forbindelse med nationale og internationale konkurrencer.

2022 – nu
Osteopat, Sparta Atletik – International Elite
Osteopatisk behandling af internationale eliteatleter med fokus på præstation, skadesforebyggelse og performance optimering. Samarbejde med relevant sundhedspersonale ifm rehabilitering.

2015 – nu
Fysioterapeut, Osteopat hos Elitefys
Behandling og genoptræning af primært sportsrelaterede skader. Erfaring med komplekse problemstillinger og med særlig interesse for underkroppen.

2015 – 2016
Fysioterapeut, Træningsenheden Fortunen (Lyngby-Taarbæk Kommune)
Tværfagligt arbejde med genoptræning, funktionel træning og sundhedsfremme.

2012 – 2015
Fysioterapeut, Klinik
Bred klinisk erfaring med manuel behandling, træning og rehabilitering.
 

Uddannelse
2021
M.Sc. Osteopathy, International Academy of Osteopathy (IAO)
2012
Professionsbachelor i fysioterapi, VIA University College, Aarhus